Værftet


Ny fremtid for Holbæk Skibsværft

 

Af Nis Olsen

 

De røde haller af træ rejser sig majestætisk over Holbæks gamle havn. De er ikke alene et vartegn fra søsiden, men også fra landsiden, hvor de fortæller om Holbæks stolte fortid som fiskeri- og søfartsby.

 

I århundreder er træstammer blevet slæbt til havnen for at blive skåret op til planker, som der kunne bygges både af. Fra joller og mindre både til fiskeri op til store skonnerter på flere hundrede tons, som fragtede varer rundt på Østersø og Vesterhav, i grønlandske farvande og til Middelhavet.

 

De første både blev bygget direkte på stranden. Siden blev der etableret egentlige skibsværfter i Holbæk. Det ældste startede for omkring 175 år siden, og gennem årene har der været i hvert fald fem forskellige værfter.

 

Nielsen-familiens gyldne år

 

De røde haller er minderne om det seneste, Holbæk Skibsværft, som lukkede i 2007. Værftet blev åbnet i 1938 af skibsbygmester Anton Nielsen. Han fik hurtigt gang i arbejdet og byggede de to røde monteringshaller inden for de første par år. Da Anton Nielsen døde i 1964, overtog hans to sønner, Erling og Carlo, driften.

 

I de godt 40 år, Nielsen-familien drev Skibsværftet, blev der søsat 343 større og mindre skibe, blandt andet minestrygere til marinen. Men det blev de barske nordatlantiske farvande omkring Grønland, der blev værftets guldmine.

 

Holbæk Skibsværft byggede 118 skibe til Den Kgl. Grønlandske Handel, lige fra rejekuttere til rejse-og lægebåde, der også kunne medbringe fragt. Det største skib, TIKARAK på 506 bruttoregisterton, blev bygget af 900 egestammer. Hun blev leveret til KGH i 1949, og navngivet af statsminister Hans Hedtofts kone ved stabelafløbningen i Holbæk.

 

Holbæk Skibsværft var en af byens største arbejdspladser, i perioder med mere end 100 ansatte skibs-og bådebyggere, smede, elektrikere, malere. Værftet havde en skarp fløjte, der arbejdsdagen igennem varslede starten og afslutningen på diverse pauser. Den kunne høres over det meste af Holbæk, og dens skingre tone var med til at styre frokostspisningen på andre arbejdspladser og i private hjem, der ellers ikke havde noget med værftet at gøre.

 

Familien Nielsens værftseventyr varede indtil 1980, hvor Leif Mortensen overtog stedet. Derefter blev værftet brugt til reparationsopgaver og vedligehold af skibe, ligesom der også blev taget andre opgaver ind, blandt andet opsvejsning af tanke.

 

I 2007 lukkede Leif Mortensen værftet, hvorefter beddinger og bygninger gik tilbage til arealets ejer, Holbæk Kommune.

 

Nye eventyr

 

Lokale træskibskræfter ønskede at holde liv i værftsbygningerne, og Holbæk Kommune havde også idéer for stedet. Det resulterede i, at der efter nogle års tænkepause blev søsat en en stor plan:

 

De to røde værftsbygninger skulle blandt andet indrettes til cafe, drevet af produktionsskolen i Svinninge, NV-Pro. De driver også en maritime linje fra havnen i Holbæk, og her arbejder de unge med sejlads, maritime events og aktiviteter på Isefjorden.  

 

Bygningerne skulle desuden rumme et træningslokale til Holbæk Klatreklub og et mødelokale til foreninger og kommune. Samtidig skulle det maritime islæt bevares med en ny skibs-reparationshal ved siden af Store Bedding.

 

 

 

Holbæk Kommune fik et givtigt samarbejde i gang med to store fonde, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond og Realdania. Med en fondsstøtte på 21 millioner kroner gik renoveringen af værftet i gang. Og i 2015 kunne kommunen indvie de to gamle haller med nyt indhold samt den nye reparationshal til både.

 

Projektet er lykkedes så fint, at Holbæk Skibsværft er indstillet til Renover-Prisen 2017 for Danmarks bedste renovering. 200 projekter er indstillet, men Holbæk er på listen over de seks bedste. Vinderen kåres ved en prisfest i august.

Flere oplevelser på havnen

På gensyn...